Crepepapir

Her på siden finder du vores lækre italienske crepe papir i massevis af smukke, nøje udvalgte farver. Vores crepepapir er 180g papir, som er det tykkeste papir som som forhandles. Det giver en flot og stærk farve i crepe papiret, og sikre en at farven er flot ved stræk af crepepapiret.

Crepepapir er perfekt til kreativ DIY projekter, blandt andet ophæng og crepe papir blomster.

Gå endelig på opdagelse i vores crepe papir, og bland selv imellem alle vores farver.

At arbejde i crepepapir er blevet utrolig populært og er en stor trend indenfor hobbykategorien. Det har lokket folk til kreabordet, som ellers ikke ser sig selv som super kreative og hvordan kan det være, at lige er crepepapiret der fanger folk. Det kan jeg godt fortælle dig:Crepepapir er et enormt taknemmeligt materiale. Hvis vi sammenligner det med almindelige papirformer så skal du være meget sirlig når du klipper og skære. Alle “fejl” kan ses i resultatet og det er dig der former papiret med saks og kniv. Derfor kræver det også at du har noget fingersnilde, tålmodighed og er øvet i at formgive med hænderne. Sådan er det ikke med crepepapir. Du kan lave rigtig mange fejl og faktisk også tillade dig at være lidt grov i arbejdet med saksen. Det kan ikke ses i dit resultat. -Skønt ikke :-)Når du f.eks. strækker i papiret eller krøller det, så arbejder det for dig. Det betyder at du ikke selv behøver kunne forme smukke kronblade og blomster blade. Papiret gør det for dig. Derfor er crepepapir blevet så populært; Alle kan skabe smukke papirblomster!Jeg har undervist mange der starter med at undskylde at de sikkert ikke er tålmodige nok eller kreative nok mens de sender missundelige blikke efter mine buketter. Heldigvis går de alle, uden undtagelse, derfra stolte og med smukke blomster og en oplevelse af “wow, hvad skete der lige der!” Jeg håber jeg er en dygtig formidler og underviser, men det er ikke min fortjeneste at mine kursister går sådan fra kurset. Det er crepepapirets! Alle kan skabe smukke papirblomster!Hvad skal du bruge for at komme igang med crepepapir? Crepepapir Det vigtigste er selvfølgelig crepepapiret og det er ikke bare lige at google “crepepair” og så købe det første og billigste du finder. Det er vigtigt at du kigger på hvor mange gram papiret er. Du kan købe crepepair helt ned på 20g og det kan du ikke bruge til at lave papirblomster af. De helt tynde/lette typer crepepapir er den vi kender fra børnehaven og folkeskolen. Den bruges ofte til andre type kreative projekter og isærdeleshed som festpynt. Hvis du vil lave papirsblomster er den mest brugte 180g. Den har en stor strækevne som er den der bruges for at formgive papiret. En god tommelfinger regel er, at jo færre gram papiret er jo mindre kan du formgive det. Jeg har bedst erfaring med 180g og 140g. og det er derfor også de to typer du kan finde her på min webshop. En anden vigtig ting du skal huske at kigge efter når du køber crepepapir er hvor det kommer fra samt prisen. Der findes nemlig forskellige kvaliteter. Gå efter dem der forhandler italiensk crepepapir, så er du sikret en god kvalitet.. Og så skal man altid være skeptisk hvis prisen er voldsomt lav. Men sådan er det jo med det meste. Hvis du køber en dårligere kvalitet kan du jo stadig sagtens bruge den. Men du får et flottere og mere levende resultat med den originale italienske crepepapir. Den arbejder simpelthen bedre for dig og har mere form i sig. Papirlim En papirlim er uundværlig når du skal arbejde med crepepapir. Men det er ikke ligegyldigt hvilken type papirlim du bruger. Har du en papirlim hjemme i skabet så lav gerne en lille test, inden du begynder at bruge den til dine blomster. Nogle, faktisk mange, typer papirlim trækker nemlig farven ud af crepepapiret. Det kan betyde at du kan opleve skjolder og misfarvninger på dine blomster. Derudover er tørretiden også forskellig alt efter hvilken lim det er. Det er en stor fordel at bruge en hurtigtørrende lim da arbejdet ellers vil være noget mere besværlig og næsten umulig. Tacky Glue er perfekt til crepepapir fordi den ikke misfarver, tørre stort set usynligt op og har en ekstrem hurtig tørretid. Du kan finde den på min webshop her. Limpistol En limpistol er også uundværlig. Du veksler mellem at bruge limpistolen og papirlimen da man har brug for forskellige egenskaber af limen alt efter hvor i processen du er. Ejer du endnu ikke en limpistol så kan du finde både den og tilhørende limpatroner i min webshop her. En limpistol er uundværlig hvis du har børn eller generelt kan lide at være kreativ. Den kan fikse det meste og er dejlig nem, holdbar og hurtig at bruge. Er du helt nybegynder vil jeg opfordre dig til at kigge nærmere på min videoguide her. Der får du alt den information du har brug for, for at komme godt igang. Sammen med videoguiden, som består af 8 videoer, får du også 2 skabelons ark så du kan lave flere 100 forskellige kombinations muligheder. Saks En god saks skal du også bruge når du laver papirsblomster. Det er rart at have både en lille og en stor saks. En stor til de grovere klipninger og en mindre til de små detaljer og når du klipper slidser. Jeg har efter lang tids søgen fundet denne her lille saks som jeg synes er perfekt til opgaven. Metalstænger som stilk En blomst skal have en stilk og blomsterhovederne kan godt blive lidt tunge, når du laver dem med enten mange eller store kronblade. Der findes enormt mange tynde ståltråds typer til fremstilling af crepepapirblomster. Men det er de tykkere stænger der er de bedste. Her risikere du nemlig ikke at få blomster der hænger med hovederne. Jeg har, hvis jeg selv skal sige det, fundet den allerbedste metaltråd når det handler om stænger til dine blomster. Du finder dem her. Men pas på, når først du har prøvet dem, så er det svært at gå tilbage igen til de tyndere udgaver 🙂 Blomsterknopper Blomsterknopper skaber en god effekt og er sjove at arbejde med. De er ikke nødvendige for at du kan komme igang. De er et tilvalg. Du finder dem her. Glimmer og tuscher Glimmer giver en rigtig fin og festlig detalje til blomsterne. Det samme gælder for brug af tuscher. Her er det rigtig godt at bruge alkohol tuscher eller markers. De lægger sig flot på papiret og går igennem så du får tegning på begge sider af papiret. Det gælder for både glimmer og tuscher at det ikke er “need to have” men “nice to have”.   Blomstertape Jeg får tit spørgsmål på hvorfor jeg ikke bruger blomstertape. Jeg synes blomstertapen er overflødig. Jeg synes ikke den er nemmere at arbejde med og dens limside er lidt mærkelig i konsistens og styrke. Jeg bruger i stedet crepepapiret og gerne den der hedder Blomsterstilk. På den måde får man en blomst og en stilk som snakker 100% sammen i struktur og farve. Især sidste nævnte er vigtig for blomstertape er ikke lige så lysfølsom som crepepair. Det betyder at hvis du laver en papirblomst, så vil den med tiden miste noget af sin farve. Der er en lille tommelfingerregel, som hedder at du helst ikke må placere dine crepepapirsblomster i direkte sollys. I sollyset vil de nemlig miste farve hurtigt. Personligt synes jeg nogle gange, at de er smukke når de falmer i sine farver.. Men det kræver at der er brugt crepepapir på stilken i stedet for blomstertape, ellers s¨å får du en unaturlig grøn stilk (pga. blomstertape) og en falmet blomst (crepepapir). Det kan se ret skørt ud. Jeg håber at du kunne bruge de forskellige afsnit og er blevet klogere på hvad crepepapir er og hvad du har brug for af materialer og værktøjer, når du vil i gang med at lave dine egne papirblomster.